_splashes-Tyrkisk_inkl 6 dage.pngsplashes-Tyrkisk_Meget popul‘rt.pngsplashes-Tyrkisk_Pool.png

Hotel Sepp

Hotel Sepp
Hotel Sepp
Hotel Sepp
Hotel Sepp
Hotel Sepp
Hotel Sepp
Hotel Sepp
Hotel Sepp
Hotel Sepp
Hotel Sepp
Hotel Sepp
Hotel Sepp
Hotel Sepp
Hotel Sepp
Hotel Sepp
Hotel Sepp
Slider navigation
Slider navigation
Skjul søgning

Antal værelser / lejligheder

Her har du mulighed for at fordele rejsedeltagerne på det antal værelser du ønsker

Avanceret søgning

Her kan du specificere din søgning!

Min. stjerner

Din sikkerhed hos SnowTours: Rejsegarantifonden nr. 3514 - Rejsearrangører i Danmark

Luk avanceret søgning

Hotel Sepp

Hotel Sepp
Hotel Sepp ligger i Maria Alm og kun få hundrede meter fra liften, hvorfra du har adgang til hele skiområdet. På hotellet bliver man budt velkommen i en stilfuld og afslappet atmosfære, hvor ferien kan nydes i fulde drag. Under dit ophold på hotel Sepp kan du nyde mange lækre måltider af friske lokale råvarer i hotellets restaurant og lækre drinks i hotelbaren. På hotellets tag er der en opvarmet pool, hvor i du kan slappe af og nyde udsigten fra. Ydermere kan du blive varmet godt igennem i hotellets sauna, efter en god dag på ski. Hotellet er for voksne, det vil sige man skal være fyldt 21 år, for at nyde et ophold på hotel Sepp.

Cosy - 2 personer: Dette værelse er cirka 22 m2. Der er en dobbeltseng. Der er separat badeværelse med bruser og et toilet. På værelset findes der desuden en projektor og et lærred.

Roomy - 2 personer: Værelset er cirka 25m2 og har egen dobbeltseng. Værelset er indrettet flot men specielt i form af sengens placering. Den står skråt i værelset, for at give bedst mulig panoramaudsigt til bjergene. Der er separat badeværelse med bruser og et toilet. Værelset har TV og pladespiller og vinyl.

Sporty - 2 personer: Værelset er cirka 24m2 og har en dobbeltseng. Der er separat badeværelse med bruser og et toilet. På værelset finder du også et TV. Som noget helt særligt er der i denne værelsestype skotørrer og egen opbevaring til ski. Derudover har værelset en altan.

Woody - 2 personer: Værelset er cirka 26m2 og har en dobbeltseng. På værelset er der et kæmpe panoramavindue med den smukkeste udsigt. Der er separat badeværelse med bruser og et toilet. På værelset finder du også et TV samt en altan.

Luxury - 2 personer: Værelset er stort og rummeligt med sine 38m2. Der er en dobbeltseng placeret med udsigt gennem det store panoramavindue. I Værelset er der desuden et fritstående badekar, hvor udsigten også kan nydes. Der er separat badeværelse med bruser og et toilet. Værelset har TV og pladespiller og vinyl.

Faciliteter
Hotellet har desuden en bar, hvor der kan nydes en drink og spilles et spil billard. På hotellets tag er den opvarmede pool, som er omringet af glasvægge for at give den bedste udsigt. På hotellet er det også muligt at booke massage mod betaling. Der er gratis Wi-Fi på alle værelser.

Pension
I opholdet er der inkluderet halvpension. Det vil sige morgenmadsbuffet samt aftensmad i form af buffet eller forskellige retter efter ønske.

Turistskat
Skal betales direkte på indkvarteringsstedet og udgør Euro 2,10 pr. dag for alle personer over 15 år.

Maria Alm
Maria Alm er en populær skidestination, og med god grund. Maria Alm er beliggende i regionen Salzburg i Østrig og er kendt for sit fantastiske landskab og alsidige terræn, der passer til skiløbere på alle niveauer. Skiområdet byder på masser af muligheder for hele familien og er særligt kendt for de gode skiforhold, der er til børn, samt de mange aktiviteter uden for pisterne. Maria Alm er en del af det store skiområde Hochkönig, der med 120 kilometer pister danner rammerne for en varieret skifornøjelse med udfordringer til hele familien, da området spænder fra bløde børnebakker til udfordrende sorte pister for de mere erfarne skiløbere. Udover at være en fantastisk skidestination er Maria Alm også kendt for sin charmerende landsby og autentiske østrigske atmosfære. Besøgende kan være sikre på at nyde god traditionel mad og drikke i de lokale restauranter og barer efter en dag i det skønne terræn. Derudover er området særligt kendt for sin snesikkerhed, der har backup af adskillige snekanoner, som er med til at sikre gode skimuligheder. Med en skiferie til Maria Alm er der helt sikkert noget at tilbyde til enhver skiløber, uanset niveau eller interesser. Skiløb i Maria Alm
Maria Alm er et fantastisk skisportssted, der ligger tæt ved skiområderne Hintermoos, Hinterthal, Dienten og Mühlbach i skiregionen Hochkönig, som liftkortet også giver adgang til. Mellem de forskellige områder kører en skibus, hvor gæster med liftkort kører gratis med. Selve skiområdet i Maria Alm er opdelt i to, hvoraf området Natrun er et mindre område omkring Maria Alm by, der er særligt velegnet til nybegyndere og børn, da det med begynderbakker giver de bedste forudsætninger for en god oplevelse med de første sving på ski. Fra Natrun området er det hurtigt og nemt med gondolbanen at komme til det store skiområde ved Aberg. Herfra er der god forbindelse til de øvrige skiområder via de 34 moderne liftanlæg, der sørger for, at hele området hænger godt sammen og gør det let og bekvemt at komme rundt i. Området byder på i alt 120 kilometer velpræparerede pister, der strækker sig op i 1.900 meters højde. Pisterne består primært af blå og røde pister, der gør det muligt for hele familien at komme med rundt på bjerget. Til den øvede skiløber, der ønsker lidt udfordring, tilbyder området også 15 kilometer sorte pister, hvor både den 1 kilometer lange Hochmaist-piste og 3,5 kilometer lange Mühlbacher Ostabfahrt er blandt de sværeste nedfarter. Foruden de klassiske pister tilbyder skiområdet Hochkönig også rigtig gode muligheder for at søge eventyr på off-piste og i snowpark. Skiområdet byder faktisk på hele tre forskellige snowparker med varierende aktiviteter for hele familien, hvor man med garanti kan bruge mange timers sjov. Den største og mest populære af de tre er Blue Tomato Kings Park, der indeholder alt, hvad et freestyle-hjerte begærer. Kan man ikke få nok af at køre i park og ønsker at udforske området, er der snowparken Livingroom ved Mühlbach, der byder på udfordringer til både øvede og begyndere. Den sidste snowpark er at finde ved Natrun, der har et mere enkelt set-up, som dermed er velegnet til børn eller begyndere.

Faciliteter

  • Afstand til lift i m. 300
  • Afstand til piste i m. 300
  • Antal værelser 40
  • Centrum 600
  • Indkøb 600
  • Liftkort inkl. Ja, 6 dage
  • Skileje inkl. Ja, 6 dage
  • Nærmeste lift Natrun slæbelift
  • Nærmeste piste Natrun
  • Gratis WIFI Ja
  • Bar Ja
  • DANSK SKISKOLE Ja
  • Halvpension Ja
  • Håndklæder Ja
  • Parkering Ja
  • Pool Ja
  • Restaurant Ja
  • Skibus Ja
  • Skikælder Ja
  • Støvletørrer Ja
  • Sauna Ja
Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Læs mere
Nej tak
Accepter cookies