splashes-Tyrkisk_inkl 6 dage.pngsplashes-Tyrkisk_Stort ski omr†de.pngsplashes-Tyrkisk_tilbud netop nu.png

Dachstein West

Total piste længde: 140 km

  • 12 km
  • 113 km
  • 15 km
Dachstein West 9
Dachstein West 10
Dachstein West 8
Dachstein West 7
Dachstein West 6
Dachstein West 5
Dachstein West 4
Dachstein West 3
Dachstein West 2
Dachstein West 1
Dachstein West 24
Dachstein West 23
Dachstein West 22
Dachstein West 21
Dachstein West 20
Dachstein West 19
Dachstein West 18
Dachstein West 17
Dachstein West 16
Dachstein West 15
Dachstein West 14
Dachstein West 13
Dachstein West 12
Dachstein West 11
Slider navigation
Slider navigation
Skjul søgning

Antal værelser / lejligheder

Her har du mulighed for at fordele rejsedeltagerne på det antal værelser du ønsker

Avanceret søgning

Her kan du specificere din søgning!

Min. stjerner

Din sikkerhed hos SnowTours: Rejsegarantifonden nr. 3514 - Rejsearrangører i Danmark

Luk avanceret søgning

Oplev vidunderligt skiløb og smukke omgivelser i Dachstein West

Dachstein West er en fantastisk skidestination beliggende i de østrigske alper. Her bydes der på imponerende bjerglandskaber, gode sneforhold og et bredt udvalg af pister til skiløbere på alle niveauer. Skiområdet går ud fra de tre byer Gosau, Russbach og Annaberg, der ligger i 700-800 meters højde, og tilbyder 160 kilometer af præparerede pister med forskellige sværhedsgrader. I Dachstein West kan alle være med, da hele området nemlig er utrolig familievenligt så både børn, nybegyndere og erfarne skiløbere kan få en god oplevelse. Dachstein West er også kendt for den særligt smukke natur og utrolige udsigt over Alperne og de smukke snedækkede landskaber. Derudover har området gode restauranter, caféer og barer både oppe i terrænet og i byen, hvor man kan nyde den lokale mad eller en drink efter en dag på ski. Alt i alt er Dachstein West en fantastisk destination for skiløbere, der ønsker en autentisk og smuk skiferieoplevelse for familien i Østrig.

Skiløb i Dachstein West

Skiområdet i Dachstein West består af de tre hovedområder - Gosau, Russbach og Annaberg, der strækker sig op i 1.600 meters højde. Områdets 160 kilometer velpræparerede pister har en overvægt af gode blå og brede røde pister, som snor sig ned af de sneklædte bjergsider. Selvom skiområdet er populært, er der alligevel god plads på de overskuelige pister, der også byder på adskillige områder til børn. Området har også gode skiskoler for både børn og begyndere, så uanset om det er første gang på ski, eller man er en erfaren skiløber, er en skiskole en fantastisk mulighed for at lære eller forbedre sine færdigheder på ski og få mest muligt ud af skiferien. Ved byen Gosau finder man et utrolig familievenligt område, som også har børneområdet Brumsiland, der giver børnene de bedste forudsætninger for en god start på ski i trygge rammer. I området ved Russbach er der mange lange og brede røde pister, man kan nyde, samt den stejle sorte piste ved Edtalm. I dalen ved Russbach findes endnu et børneområde, Bärencamp, hvor børnene kan slå sig løs i sneen. Området ved Annaberg byder på herlige pister for hele familien samt et børneparadis i Fuxi’s Kinderland. Fra toppen ved Annaberg er der desuden direkte forbindelse til de to andre områder.

Oplev sjov og spænding i områdets funparker

Foruden de klassiske pister byder Dachstein West også på fire forskellige funparker, hvor man kan prøve kræfter med freestyle. Områdets største park er Snowpark Dachstein West, der med varierende freestyle-elementer som en jib box, 3-6 meter butterboxer og diverse kickers mest egner sig til øvede skiløbere. Lyder det lidt for vovet, så byder området også på tre rigtig fine funparker for begyndere. Her er der Ötscher Kids Park i Gosau, Rookie Park i Russbach og Youngsters Freestyle Park i Annaberg, der byder på hop, boxer og rails, der er perfekte til at øve sig på, hvis der skal afprøves lidt tricks i sneen. Derudover har området også adskillige funpister, som pukkelpister, slalomstrækning, en bølgebane og skicross-baner.

Dachstein West har også gode muligheder for vandreture med snesko og langrend i det naturskønne område. Her finder man et godt udvalg af langrendsløjper, og ved Gosau finder man hele 35 kilometer strækninger, hvoraf 22 kilometer er lette og 13 kilometer er defineret som værende middelsvære løjper. Gosau byder også på regionens længste langrendsløjpe på 13 kilometer. Ønsker man at udforske flere langrendsløjper i Dachstein West regionen, er det blot at tage med en af de gratis ski-shuttlebusser, der binder området sammen. Dermed bliver der åbnet op for mange kilometer af skønne langrendsløjper.

Panaronda – Nyd den smukke udsigt på ski

Ønsker man at udforske områdets mange pister, kan man nyde den 44 kilometer lange panorama skirunde, Panaronda, der tilbyder en varierende pisteoplevelse med markerede pister. Undervejs er der rigeligt med muligheder for at tage pauser ved en af de hyggelige hytter og solterrasser, hvor man kan få en varm kakao eller et lille måltid mad og samtidig nyde den fantastiske panoramaudsigt.

Dachstein West byder på vilde aktiviteter

Dachstein West er kendt for sine gode faciliteter og hyggelige atmosfære, hvilket også kommer til udtryk uden for pisterne i de små byer Gosau, Russbach og Annaberg, der byder på traditionel østrigsk og alpin charme. Shuttlebusserne sørger for gratis og nem transport mellem byerne. Byerne har hyggelige og delikate restauranter, hvor man kan nyde klassiske østrigske retter samt barer, hvor man kan hygge sig efter en dag på pisterne. Området er dog mere stille og roligt uden det helt vilde afterki. Derudover byder området på masser af aktiviteter, som med sikkerhed kan skabe sjov udenfor pisterne. Her kan man kælke, vandre i snelandskabet, spille curling, stå på skøjter eller forkæle sig selv med afslappende wellness. Skal der mere fart på, tilbyder Dachstein West en masse action. Her kan man se området fra oven ved paraglidning eller fra en flyvetur i luftballon, og det er også muligt at prøve kræfter med både snowbiking og isklatring.

Total piste længde: 140 Km

  • 12 km
  • 113 km
  • 15 km
2100 m (top) 778 m (by)

Vejret i Dachstein West lige nu

°-1
Læs mere
Slider navigation
Slider navigation

Fakta om Dachstein West

  • Antal lifter : 46
  • Antal kabinelifter : 5
  • Antal stolelifter : 11
  • Antal træklifter : 30
  • Højeste skiløb i meter : 2100 m
  • Længste nedfart i meter : 10500 m
  • Byens højde i meter : 778 m
  • Langrend : Ja
  • Langrend i km : 23 km
  • Skandinavisk skiskole : Nej
  • Snekanoner : Ja
  • Offpiste : Ja
  • Funpark : Ja
  • Skibus : Ja
  • Svømmehal : Nej
  • Km fra Flensborg : 1153 km
  • Km fra Gedser : 1033 km
  • Nærmeste lufthavn : Salzburg - 50 km
Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Læs mere
Nej tak
Accepter cookies