Hotel Der Waldhof
Charmerende familiehotel med ski-in og østrigsk hygge i Zell am See
Velkommen til Hotel Der Waldhof, jeres 4-stjernede base i Zell am See, hvor ægte østrigsk charme møder moderne komfort. Her får I en skiferie, hvor pisterne er lige udenfor døren, og afslapning venter i hotellets hyggelige rammer. Det er det perfekte sted for jer, der ønsker en nem og bekvem skiferie med masser af værdi for pengene, hvor alle kan være med.
Din rejse
Rejsen er kør selv.
At køre selv til enten Norge, Sverige eller Alperne for en skiferie er en oplevelse, der kombinerer friheden ved roadtrip med muligheden for at nyde fantastiske naturscenerier.
Østrig: Husk Vignette. Vignetten kan købes online eller ved grænsen og skal placeres synligt på forruden.Den koster ca 12 Euro for 10 dage.
Vinterdæk: I Tyskland, Østrig, Norge og Sverige er det et lovkrav at man har vinterdæk på fra 1. nov til 1. april. Pak gerne snekæder med så I kan komme frem ved kraftige snebyger. Dog ikke et krav.
Check in: Langt de fleste indkvarterings steder har check ind efter kl 15 på ankomst dagen. Og check ud er normalt kl 10.00 på afrejsedagen. De nøjagtige tider finder du på din hotel voucher, som du modtager, når hele rejsens pris er betalt.

Beliggenhed
Hotel Der Waldhof ligger fredeligt i naturskønne omgivelser ved Zell am See, med den helt store fordel, at I kan klikke skiene af lige ved hoveddøren takket være en direkte skivej fra Schmittenhöhe-bjerget.
Den nærliggende Schmittenhöhebahn-lift, kun 500 meter fra hotellet, sikrer jer nem og hurtig adgang til skiområdet, der byder på pister med en betagende panoramaudsigt over Zeller-søen og de majestætiske alpetoppe.
Hotellet ligger blot 400 meter fra centrum, hvor I finder indkøbsmuligheder og byens hyggelige atmosfære.
Skibussen stopper kun 10 meter fra hotellet, hvilket gør det nemt at udforske de forskellige skiområder.

Værelser
Hotel Der Waldhof tilbyder komfortable og indbydende værelser og suiter, alle indrettet med fokus på at skabe en afslappende atmosfære og udstyret med gratis WiFi og TV.
Dobbeltværelse Economy ca. 19-22 m² (1-2 personer)
Rummeligt værelse med badeværelse, større skrivebord, dejlig seng samt balkon eller terrasse.
Dobbeltværelse Komfort ca. 19-22 m² (1-2 personer)
Hyggeligt værelse, indrettet med dobbeltseng, kabel-TV, telefon, minibar, sikkerhedsboks og badeværelse med bruser eller badekar, WC og hårtørrer. Værelset har balkon.
Dobbeltværelse Superior ca. 25-28m2 (2-4 personer)
Rummeligt værelse, indrettet med dobbeltseng og mulighed for ekstra opredninger.
Junior Suite ca. 45 m2 (2-5 personer)
Rummelig suite, med et kombineret opholds- og soveområde med dobbeltseng.

Faciliteter
Hotel Der Waldhof byder på et imponerende wellnessområde med to spa-områder, perfekt til afslapning efter en lang dag i sneen.
Trænger I til at røre jer, er der et fitnessrum, og massage kan tilkøbes.
For de yngste gæster er der masser af underholdning indendørs, herunder to legerum med boldbassin, klatretårn med rutsjebane, tegnehjørne, bordfodbold, bordtennis og billard.
Hotellet har desuden egen skiudlejning og et praktisk skirum.
Lige bag hotellet finder I en offentlig kælkebane, og kælke kan lånes gratis.
Der er gratis WiFi og parkering ved hotellet.

Pension
Opholdet på Hotel Der Waldhof inkluderer en lækker og varieret forplejning, der sikrer, at I har masser af energi til dagens skiløb.
Dagen starter med en stor og indbydende morgenbuffet, hvor I kan fylde depoterne op.
Om aftenen kan I se frem til en velsmagende aftenbuffet, hvor hotellets køkkenteam forkæler jer med både internationale retter og østrigske specialiteter.
Der er også live cooking og hyggelige temaaftener, der gør middagen til en oplevelse i sig selv, og samler jer om de gode måltider efter en aktiv dag på pisterne.

Skiområdet
I Zell am See-Kaprun venter et skiområde i særklasse, der byder på hele 408 kilometer pister og 121 lifter, når I har Ski ALPIN CARD liftkortet. Det giver jer adgang til Schmittenhöhe, Kitzsteinhorn-gletsjeren og Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn. Schmittenhöhe er Zell am Sees lokale bjerg med 77 kilometer pister, lige fra brede, blå boulevarder til den udfordrende sorte 'Trass'-nedfart, alt sammen med en fantastisk panoramaudsigt over søen og de majestætiske bjerge.
For absolut snesikkerhed er Kitzsteinhorn-gletsjeren et must, hvor I kan stå på ski i op til 3.029 meters højde fra tidligt efterår til langt ind i foråret, med 61 kilometer pister og offpiste-muligheder i verdensklasse. Området er perfekt for alle – familier, begyndere, øvede og eksperter, og der er også gode muligheder for off-piste og snowboard.
Efter en dag på pisterne kan I nyde den livlige afterski, der fuldender jeres skiferieoplevelse.

Diverse
Ind- og udtjekning på hotellet
På ankomstdagen kan du som regel tjekke ind på værelset fra kl. 15.00, så hotellet har tid til at gøre klar efter de tidligere gæster. Nogle gange kan værelset være klar lidt tidligere, og hvis det er tilfældet, får du besked ved ankomst.
Turistskat
Turistskat betales direkte til hotellet ved ankomst eller afrejse og kan som regel betales enten kontant eller med kreditkort. Skatten er ikke inkluderet i rejsens pris, da det er en lokal afgift, som opkræves af hotellet på vegne af myndighederne.
Planlægger du skiferie med elbil?
Overvejer du at tage på skiferie med elbil? Så er du ikke alene! Hos SnowTours oplever vi, at flere og flere gæster vælger elbilen som en bæredygtig og komfortabel løsning til vinterferien. Men hvordan fungerer det i praksis med opladning, rækkevidde, vinterdæk og kulde? Her får du gennemprøvede tips og fakta, så du kan tage afsted med ro i maven – og strøm på batteriet. Du kan læse vores artikel om skiferie i elbil . Den kan du læse her
Skal du køre på skiferie i elbil, er der heldigvis gode muligheder for at lade undervejs. Vi har samlet et overblik over ladestandere på vores destinationer samt gode råd til køreturen, så du kan komme trygt afsted — også uden at batteriprocenten bliver den mest spændende del af ferien. Se mere.

Derfor skal du vælge Hotel Der Waldhof og Zell am See
Hvem passer boligen til?
Hotel Der Waldhof passer til jer, der vil bo tæt på skiløbet i Zell am See og have kort vej til både lift og by. Er I i tvivl om, hvorvidt netop denne bolig matcher jeres rejse — små børn, hund, flere familier sammen eller ekstra plads — så ring til os. Vi kender husene i Zell am See og kan pege på det rigtige.
Zell am See-Kaprun — kort fortalt
Boligen ligger i Zell am See, som er en del af skiområdet Zell am See-Kaprun — kendt for Schmittenhöhe og gletsjeren Kitzsteinhorn. Liftkortet, der er inkluderet i prisen, giver adgang til hele området. Skibus eller lift binder byen sammen med pisterne.
→ Læs mere om skiferie i Zell am See, pister, skileje og skiskole.

Byen og det, der ikke er ski
Zell am See har det praktiske inden for kort afstand — dagligvarebutik, sportsbutikker og steder at spise — og der er aktiviteter væk fra pisterne, hvis vejret driller eller benene trænger til en pause.
→ Se aktiviteter og tips til Zell am See.
Spisemuligheder i nærheden
Vil I en aften ud, er der restauranter i Zell am See inden for gåafstand eller få minutter med skibus — fra traditionel lokal mad til pizza og pasta, som er nemt med børn. Book bord i højsæsonen, hvor de bedste steder er fyldt i uge 7 og 8.
Vil du vide mere om Zell am See?
- Se priser for skileje/skiskole m.m.
- Tilkøbe flere dages liftkort (6 dage er inkluderet i prisen)
- Vide mere om vores "105% Prisgaranti" eller "Skigaranti"
- Pistekort
- Live webcams
- Byen, efter skiløbet
- Jakob´s anbefalinger
- Og meget mere...
Få hjælp til at booke skiferien
Har du brug for hjælp til at bestille skiferie, så er vi klar til at guide dig hele vejen. Vi sørger for, at du føler dig tryg og godt forberedt til skiferien.
Ring alle ugens 7 dage. 70 81 80 00
Søn-Torsdag kl. kl. 9-21
Fre-Lørdag kl. kl. 9-17
JA TAK, Send mig 3 personlige tilbud
Hotel Der Waldhof · Zell am See – ofte stillede spørgsmål
Hvorfor vælge denne indkvartering
Hvor ligger Hotel Der Waldhof?
Hotel Der Waldhof ligger i Zell am See i Østrig med skiområdet Zell am See-Kaprun som udgangspunkt. Du finder den præcise beliggenhed, afstande til lift og centrum samt kort på boligens side hos os.
Er liftkort inkluderet i prisen på Hotel Der Waldhof?
På vores 7-dages ture er 6-dages liftkort inkluderet i prisen. Liftkortet gælder skiområdet Zell am See-Kaprun.
Hvad er ellers inkluderet i prisen?
Ud over overnatningerne og liftkortet indgår sengelinned, håndklæder og slutrengøring på de fleste af vores boliger. Forplejning afhænger af boligtypen — hoteller har typisk morgenmad eller ½ pension, mens lejligheder og hytter har eget køkken. Turistskat betales som regel på stedet.
Hvordan er værelserne eller lejlighederne på Hotel Der Waldhof?
Vi har flere størrelser på Hotel Der Waldhof, så både par, vennegrupper og familier kan bo her. Rejser I flere familier sammen, kan vi som regel placere jer ved siden af hinanden — skriv det i bestillingen, så tager vi hensyn til det, når vi fordeler boligerne.
Passer Hotel Der Waldhof til børnefamilier?
Zell am See er et godt udgangspunkt for familier, og på Hotel Der Waldhof kan vi hjælpe med barneseng og andre praktiske ønsker, hvis huset tilbyder det. Vil I have kortest mulig vej fra dør til piste, så sig det, når I bestiller — vi kender afstandene i Zell am See og guider jer til den rette bolig.
Er der skidepot og parkering?
De fleste af vores boliger i Zell am See har skidepot, hvor udstyret kan stå tørt fra dag til dag, og parkering ved huset. Er noget af det afgørende for jer, så spørg os inden bestilling, så bekræfter vi det for netop Hotel Der Waldhof.
Må man tage hund med på Hotel Der Waldhof?
Nogle huse tager imod hunde mod et gebyr, andre gør ikke. Fortæl os det ved bestilling, så bekræfter vi det direkte med Hotel Der Waldhof, før I rejser.
Hvad er der at lave omkring Hotel Der Waldhof?
Fra Hotel Der Waldhof er der kort vej til skiområdet Zell am See-Kaprun, som er kendt for Schmittenhöhe og gletsjeren Kitzsteinhorn. Efter skiløbet kan I spise ude i Zell am See eller prøve en af byens aktiviteter væk fra pisterne — se forslagene i vores guide til Zell am See.
FÅ ET TILBUD


