Krystallen
Spektakulære bjerglejligheder med ski-in/ski-out i Kvitfjell
Drømmer I om en skiferie, hvor sneen ligger lige uden for døren og prisen er til at betale? Hos SnowTours ved vi, at alle skal have råd til ægte skiglæde. På Krystallen i Kvitfjell bor I højt til fjelds med markedets nok flotteste udsigt og nem adgang til pisterne. Gør jer klar til frostfriske oplevelser, uanset om I rejser som familie, par eller en vennegruppe, der vil opleve Norges olympiske vinterparadis.
Læs mere om hotellet
Din rejse
Rejsen er kør selv.
At køre selv til enten Norge, Sverige eller Alperne for en skiferie er en oplevelse, der kombinerer friheden ved roadtrip med muligheden for at nyde fantastiske naturscenerier.
Østrig: Husk Vignette. Vignetten kan købes online eller ved grænsen og skal placeres synligt på forruden.Den koster ca 12 Euro for 10 dage.
Vinterdæk: I Tyskland, Østrig, Norge og Sverige er det et lovkrav at man har vinterdæk på fra 1. nov til 1. april. Pak gerne snekæder med så I kan komme frem ved kraftige snebyger. Dog ikke et krav.
Check in: Langt de fleste indkvarterings steder har check ind efter kl 15 på ankomst dagen. Og check ud er normalt kl 10.00 på afrejsedagen. De nøjagtige tider finder du på din hotel voucher, som du modtager, når hele rejsens pris er betalt.

Beliggenhed
Krystallen ligger helt i top oppe på fjeldet i Kvitfjell, meget tæt på mellemstationen, hvilket giver jer en fantastisk beliggenhed med ski-in/ski-out.
Pisten ligger blot 15 meter væk, og liften nås efter 300 meter, så I kan komme hurtigt i gang med dagens skiløb. Området byder på en spektakulær udsigt ud over det norske fjeldlandskab.
Kvitfjell ligger i Gudbrandsdalen, cirka 45 minutters kørsel nord for Lillehammer, med tre fjeldsider, der hver har deres særpræg.
Lokale indkøbsmuligheder ligger 5 kilometer væk, mens centrum er 10 kilometer fra døren, så det kan anbefales at handle ind undervejs.

Værelser
Lejlighederne er lyse og godt indrettet med alt, hvad I skal bruge til ferien. Fælles for dem alle er et fuldt udstyret køkken med opvaskemaskine og køleskab med fryser, og der er desuden adgang til gratis WiFi samt en opvarmet parkeringskælder.
Lejlgihed 1 (6 personer)
Lejligheden er ca. 81 m2 med to separate soveværelser, som begge er med familiekøje, samt et badeværelse med WC.
Lejlighed 2 (9 personer)
Lejligheden er ca. 105 m2 med tre separate soveværelser: et med dobbeltseng, et med familiekøje og et med to køjesenge, samt to badeværelser med WC.

Faciliteter
Når I holder skiferie på Krystallen, får I alt det, der gør hverdagen på fjeldet nem og behagelig.
Efter en lang dag på pisterne kan I parkere bilen i den opvarmede parkeringskælder, hvor der er plads til en bil pr. lejlighed.
I kan lade skiudstyret stå trygt og godt, og I skal ikke tænke på at koble af fra omverdenen, da der er gratis WiFi i lejlighederne.

Pension
Lejlighederne på Krystallen er med selvforplejning.
I kan selv svinge grydeskeen i det fuldt udstyrede køkken, der blandt andet byder på komfur, opvaskemaskine, køleskab med fryser og kaffemaskine til morgenkaffen.
Det giver jer fuld frihed til at styre slagets gang, spise præcis det I har lyst til, og holde ferie helt i jeres eget tempo.

Skiområdet
Kvitfjell er Norges olympiske skidestination med stolte rødder tilbage til OL i Lillehammer i 1994, og her venter skiløb i absolut særklasse.
Skiområdet breder sig over tre fjeldsider med hver deres særpræg: Varden byder på brede og rolige pister, Vestsiden har åbent terræn med plads til lange sving, og på Østsiden finder I den legendariske olympiske nedfart. Med 34 kilometer pister og en høj liftkapacitet slipper I for lange køer.
Kvitfjell byder desuden på tre terrænparker, lettilgængelig offpiste og hele 600 kilometer velpræparerede langrendsløjper i samarbejde med nærliggende områder.
Efter skiløbet kan I nyde den hyggelige afterski på steder som Koia eller Lettvint Café og Bar, eller kaste jer over sjove aktiviteter som kælkekonkurrencer og hundeslædekørsel.
Vil du vide mere om Kvitfjell?
- Se priser for skileje/skiskole m.m.
- Tilkøbe flere dages liftkort (6 dage er inkluderet i prisen)
- Vide mere om vores "105% Prisgaranti" eller "Skigaranti"
- Pistekort
- Live webcams
- Byen, efter skiløbet
- Jakob´s anbefalinger
- Og meget mere...
Få hjælp til at booke skiferien
Har du brug for hjælp til at bestille skiferie, så er vi klar til at guide dig hele vejen. Vi sørger for, at du føler dig tryg og godt forberedt til skiferien.
Ring alle ugens 7 dage. 70 81 80 00
Søn-Torsdag kl. kl. 9-21
Fre-Lørdag kl. kl. 9-17
JA TAK, Send mig 3 personlige tilbud
Praktiske informationer
Ind- og udtjekning på hotellet
På ankomstdagen kan du som regel tjekke ind på værelset fra kl. 15.00, så hotellet har tid til at gøre klar efter de tidligere gæster. Nogle gange kan værelset være klar lidt tidligere, og hvis det er tilfældet, får du besked ved ankomst.
Turistskat
Turistskat betales direkte til hotellet ved ankomst eller afrejse og kan som regel betales enten kontant eller med kreditkort. Skatten er ikke inkluderet i rejsens pris, da det er en lokal afgift, som opkræves af hotellet på vegne af myndighederne.
Planlægger du skiferie med elbil?
Skal du køre på skiferie i elbil, er der heldigvis gode muligheder for at lade undervejs. Vi har samlet et overblik over ladestandere på vores destinationer samt gode råd til køreturen, så du kan komme trygt afsted — også uden at batteriprocenten bliver den mest spændende del af ferien. Se mere.



