PRISERNE ER INKL. 6 dages liftkort. Fradrag hvis dette ikke ønskes.
Lieblingsplatz lejligheden ligger fredeligt og naturskønt i den charmerende by Lofer, omgivet af høje bjerge, grønne enge og frisk alpeluft. Her får du følelsen af at være tæt på naturen – med udsigt til de imponerende Loferer Steinberge og lyden af den rislende Saalach-flod i baggrunden. Placeringen er ideel for dig, der ønsker ro og afslapning, men stadig vil være tæt på alt, hvad området har at byde på – uanset årstid.
Lejligheden ligger i gåafstand til både byens centrum og liften, og stemningen omkring boligen er afslappet og hjemlig. Det er et sted, hvor man hurtigt føler sig godt tilpas, og hvor rammerne indbyder til langsomme morgener, gode middage og hyggelige aftener – med alt fra frisk bjergluft til stjerneklar himmel som kulisse.
Det er den perfekte base, uanset om du er til aktiv ferie i bjergene eller bare ønsker en pause fra hverdagen i rolige, smukke omgivelser.
SnowTours tilbyder følgende lejlighed:
Lieblingsplatz maks 3 personer: lejligheden i Lofer er en hyggelig og moderne ferielejlighed på ca. 38 m², ideel til 2–3 personer. Lejligheden er lyst indrettet i en stilren, alpinsk stil med trædetaljer og varme toner, der skaber en afslappet atmosfære. Her får du et badeværelse samt et separat soveværelse med dobbeltseng samt en komfortabel sovesofa i stuen, hvilket gør lejligheden velegnet både til par, små familier eller venner.
Fra lejlighedens private balkon er der en flot udsigt til de imponerende Loferer Steinberge, som især kan nydes med en kop kaffe fra den veludstyrede kaffemaskine i køkkenet. Køkkenet er fuldt udstyret med alt, hvad man har brug for – fra komfur og opvaskemaskine til elkedel og køkkenredskaber.
Placeringen er rolig og naturskøn, men stadig tæt på centrum af Lofer og områdets aktiviteter, både sommer og vinter. Efter en dag i bjergene kan man slappe af i lejlighedens egen infrarøde sauna, som er perfekt til restitution og velvære.
Faciliteter
Infrarød kabinde
Parkering
WiFi
Sengetøj, håndklæder og slutrengøring er inkluderet.
TuristskatTuristskatten opkræves direkte af hotellet ved ankomst eller afrejse og betales enten kontant eller med kreditkort. Skatten er ikke inkluderet i rejsens pris, da den er en lokal afgift, som vi hverken må eller kan opkræve på vegne af myndighederne.
Beløbet pr. person pr. nat varierer alt efter destination og hotellets officielle klassificering. Børn er som regel fritaget for at betale turistskat, men aldersgrænsen kan variere fra land til land – og fra hotel til hotel.
Du kan læse mere om turistskat og gældende regler for din destination
her Parkering og elbil-opladning
Der er som regel gode parkeringsmuligheder direkte ved hotellet eller lejligheden. Nogle steder er parkering inkluderet i opholdet, mens der andre steder kan være et mindre gebyr – dette varierer alt efter destination og overnatningssted.
Alle vores destinationer tilbyder også gode muligheder for opladning af elbiler, enten via lade standere på stedet eller i umiddelbar nærhed.
Du kan læse mere om opladning af elbil
her
Lofer
Lofer er en charmerende skidestination, der ligger midt i Salzburger Saalachtal i Salzburger Land-regionen i Østrig. Den hyggelige landsby er kendt for sit familievenlige skiterræn, afslappende atmosfære og det fantastiske landskab med bjergpanorama. Skiområdet byder på 46 kilometer pister og er yderst velegnet til børnefamilier, da det overskuelige område har en overvægt af supergode blå og lette røde pister og er desuden en destination med garanti for dansk skiskole. Lofer har en traditionel alpin charme med en hyggelig bymidte med et godt udvalg af restauranter, barer og butikker. Alt i alt er Lofer en ideel destination for familier, der ønsker en afslappende og autentisk skiferie i Østrig til en attraktiv pris.
Skiløb i Lofer
Lofer er et fantastisk skisportssted, der strækker sig fra 639 meter og op i 1.747 meters højde med gode faciliteter og mange muligheder for skiturister. Med liftkortet, Loferer Alm, får man adgang til de 46 kilometer pister, der forbindes af 13 liftanlæg, som gør det nemt at komme både op og rundt på pisterne. De fleste af pisterne er overskuelige og brede og er perfekt egnet til børn og begyndere, men øvede skiløbere kan også søge udfordringer på Hochwena-Alpin pisten – en stejl sort nedfart på nordsiden af Grubhörndl.
Foruden de klassiske pister er der også rig mulighed for at køre både off-piste og i funpark, hvor Lofer tilbyder gode og varierende aktiviteter som hop, kickers og rails, der sikrer sjov og spænding for hele familien. I øvrigt byder skiområdet på 41 kilometers langrendspister, hvor de fleste er placeret på selve bjerget. I de nederste områder på bjerget er der opsat mange snekanoner, hvilket betyder, at det næsten hele sæsonen er snesikkert og muligt at stå på ski ned til dalen ad den 9 kilometer lange nedfart.