PRISERNE ER INKL. 6 dages liftkort. Fradrag hvis dette ikke ønskes.
Med beliggenhed midt i hjertet af Alperne får du her den perfekte base til en uforglemmelig skiferie. Lejligheden ligger i rolige og hyggelige omgivelser, men stadig tæt på både lifte, indkøb og byliv. Du vågner op til udsigten over sneklædte bjergtoppe og kan hurtigt komme ud på pisterne om morgenen – uden stress og jag. Om aftenen kan du nyde stemningen i byen med restauranter, afterski og hyggelige caféer inden for kort gåafstand. Perfekt til både venner og familier, der vil kombinere skiløb med alpestemning og afslapning.
SnowTours kan tilbyde følgende lejlighed:
Bergliebe til maks 4 personer: Bergliebe er en moderne og hyggelig lejlighed med plads til op til 4 personer. Lejligheden ligger i rolige omgivelseri Lofer, med flot udsigt til de imponerende Loferer Steinberge. Her bor du i ca. 49 m² velindrettet ferierum med masser af komfort og en afslappet alpeatmosfære.
Lejligheden har ét separat soveværelse med dobbeltseng samt en sovesofa i stuen, der giver ekstra sovepladser. Det åbne opholdsrum rummer også et fuldt udstyret køkken med bl.a. kaffemaskine, ovn og opvaskemaskine, så du nemt kan tilberede egne måltider. Badeværelset er lyst og funktionelt, og som en ekstra bonus er der egen infrarød kabine i lejligheden – perfekt til afslapning efter en dag på ski.
Fra lejlighedens balkon har du en skøn panoramaudsigt over bjergene, og der er adgang til depotrum til ski og udstyr. Sengetøj og håndklæder er inkluderet i opholdet.
Med kort afstand til både skilifter, indkøb og restauranter er dette et oplagt valg for par eller små familier, der ønsker en komfortabel skiferie i naturskønne omgivelser.
Faciliteter
Infrarød kabinde
Parkering
WiFi
Sengetøj, håndklæder og slutrengøring er inkluderet.
TuristskatTuristskatten opkræves direkte af hotellet ved ankomst eller afrejse og betales enten kontant eller med kreditkort. Skatten er ikke inkluderet i rejsens pris, da den er en lokal afgift, som vi hverken må eller kan opkræve på vegne af myndighederne.
Beløbet pr. person pr. nat varierer alt efter destination og hotellets officielle klassificering. Børn er som regel fritaget for at betale turistskat, men aldersgrænsen kan variere fra land til land – og fra hotel til hotel.
Du kan læse mere om turistskat og gældende regler for din destination
her Parkering og elbil-opladning
Der er som regel gode parkeringsmuligheder direkte ved hotellet eller lejligheden. Nogle steder er parkering inkluderet i opholdet, mens der andre steder kan være et mindre gebyr – dette varierer alt efter destination og overnatningssted.
Alle vores destinationer tilbyder også gode muligheder for opladning af elbiler, enten via lade standere på stedet eller i umiddelbar nærhed.
Du kan læse mere om opladning af elbil
her
Lofer
Lofer er en charmerende skidestination, der ligger midt i Salzburger Saalachtal i Salzburger Land-regionen i Østrig. Den hyggelige landsby er kendt for sit familievenlige skiterræn, afslappende atmosfære og det fantastiske landskab med bjergpanorama. Skiområdet byder på 46 kilometer pister og er yderst velegnet til børnefamilier, da det overskuelige område har en overvægt af supergode blå og lette røde pister og er desuden en destination med garanti for dansk skiskole. Lofer har en traditionel alpin charme med en hyggelig bymidte med et godt udvalg af restauranter, barer og butikker. Alt i alt er Lofer en ideel destination for familier, der ønsker en afslappende og autentisk skiferie i Østrig til en attraktiv pris.
Skiløb i Lofer
Lofer er et fantastisk skisportssted, der strækker sig fra 639 meter og op i 1.747 meters højde med gode faciliteter og mange muligheder for skiturister. Med liftkortet, Loferer Alm, får man adgang til de 46 kilometer pister, der forbindes af 13 liftanlæg, som gør det nemt at komme både op og rundt på pisterne. De fleste af pisterne er overskuelige og brede og er perfekt egnet til børn og begyndere, men øvede skiløbere kan også søge udfordringer på Hochwena-Alpin pisten – en stejl sort nedfart på nordsiden af Grubhörndl.
Foruden de klassiske pister er der også rig mulighed for at køre både off-piste og i funpark, hvor Lofer tilbyder gode og varierende aktiviteter som hop, kickers og rails, der sikrer sjov og spænding for hele familien. I øvrigt byder skiområdet på 41 kilometers langrendspister, hvor de fleste er placeret på selve bjerget. I de nederste områder på bjerget er der opsat mange snekanoner, hvilket betyder, at det næsten hele sæsonen er snesikkert og muligt at stå på ski ned til dalen ad den 9 kilometer lange nedfart.