Hotel Eder
Hotel Eder er et moderne hotel beliggende i Maria Alm midtby, og med kun få hundrede meter til den nærmeste lift Natrun, har du adgang til hele skiområdet. Hotellet er flot og lyst indrettet, med dejlig store værelser, hvor der er god plads til hele familien. Værterne på hotellet står klar til at forkæle dig med lækker mad i restauranten og drikkevarer i hotelbaren. Hotellet indbyder til afslapning i deres store og lækre wellnessafdeling, med en udendørs opvarmet pool, tre forskellige slags saunaer, dampbad, afslapningsrum osv.
Værelsestyper
Værelserne er lyse og flot indrettede med badeværelse der har bruser og WC.
Studio med plads til 2 personer: Værelset er cirka 25 m2 og har en dobbeltseng
Lifestudio med plads til 2-3 personer: Værelset er cirka 25-30 m2. Der er en dobbeltseng samt mulighed for opredning til 1 ekstra person i samme værelse. Værelset har også balkon
Familieværelse Lifestyle med plads til 2-4 personer: Værelset er cirka 28-30 m2. Der er 2 soveværelser adskilt af en skydedør. I det ene soverum er der en dobbeltseng. Det andet soveværelse har en køjeseng med plads til 2 børn. Værelset har balkon.
Familieværelse Lifestyle med plads til 2-4 personer: Værelset er cirka 30-35 m2. Der er 2 soveværelser adskilt af en skydedør. I det ene soverum er der en dobbeltseng. Det andet soveværelse har en køjeseng med plads til 2 børn plus 1 ekstra seng til 3. barn. Værelset har balkon.
Pension:
Halvpension, er både morgenmad og aftensmad inkluderet under dit ophold. Dagen begynder med en varieret morgenbuffet med noget for alle – en god og nærende start på dagen.
Om aftenen serveres et velsmagende måltid, som varierer fra dag til dag. Nogle aftener kan du nyde en klassisk 3-retters menu, med flere retter at vælge imellem, mens der andre dage vil være buffet. Hotellet lægger vægt på sæsonens råvarer, god smag og en afslappet atmosfære.
Hotellet tager naturligvis hensyn til særlige kostbehov som vegetarisk, vegansk eller allergivenlig kost. Har du specifikke ønsker eller allergier, anbefaler vi, at du informerer os på forhånd, så vi bedst muligt kan imødekomme dine behov.
Hvis du ankommer sent med fly og ikke når aftensmaden, har hotellet sørget for en let kold anretning, sandwich eller lignende, så du stadig får noget at spise ved ankomst.
Bemærk, at drikkevarer til aftensmaden ikke er inkluderet i halvpensionen og betales separat.
Faciliteter: Der er en lækker wellnessafdeling på hotellet med blandt andet opvarmet pool, 3 typer spa, infrarød kabineog dejligt afslapningsområde. For dem som ikke har fået nok motion i løbet af dagen er der også et flot fitnesscenter man gratis må benytte under opholdet. Der er mulighed for massage mod betaling.
Øvrigt
Skikælder.
Gratis parkering.
Gratis Wifi.
Hund tilladt. Skal bookes hjemmefra gennem SnowTours og betales direkte på hotellet.
TuristskatTuristskatten opkræves direkte af hotellet ved ankomst eller afrejse og betales enten kontant eller med kreditkort. Skatten er ikke inkluderet i rejsens pris, da den er en lokal afgift, som vi hverken må eller kan opkræve på vegne af myndighederne.
Beløbet pr. person pr. nat varierer alt efter destination og hotellets officielle klassificering. Børn er som regel fritaget for at betale turistskat, men aldersgrænsen kan variere fra land til land – og fra hotel til hotel.
Du kan læse mere om turistskat og gældende regler for din destination
her Parkering og elbil-opladning
Der er som regel gode parkeringsmuligheder direkte ved hotellet eller lejligheden. Nogle steder er parkering inkluderet i opholdet, mens der andre steder kan være et mindre gebyr – dette varierer alt efter destination og overnatningssted.
Alle vores destinationer tilbyder også gode muligheder for opladning af elbiler, enten via lade standere på stedet eller i umiddelbar nærhed.
Du kan læse mere om opladning af elbil
her
Maria Alm
Maria Alm er en populær skidestination, og med god grund. Maria Alm er beliggende i regionen Salzburg i Østrig og er kendt for sit fantastiske landskab og alsidige terræn, der passer til skiløbere på alle niveauer. Skiområdet byder på masser af muligheder for hele familien og er særligt kendt for de gode skiforhold, der er til børn, samt de mange aktiviteter uden for pisterne. Maria Alm er en del af det store skiområde Hochkönig, der med 120 kilometer pister danner rammerne for en varieret skifornøjelse med udfordringer til hele familien, da området spænder fra bløde børnebakker til udfordrende sorte pister for de mere erfarne skiløbere.
Udover at være en fantastisk skidestination er Maria Alm også kendt for sin charmerende landsby og autentiske østrigske atmosfære. Besøgende kan være sikre på at nyde god traditionel mad og drikke i de lokale restauranter og barer efter en dag i det skønne terræn. Derudover er området særligt kendt for sin snesikkerhed, der har backup af adskillige snekanoner, som er med til at sikre gode skimuligheder. Med en skiferie til Maria Alm er der helt sikkert noget at tilbyde til enhver skiløber, uanset niveau eller interesser.
Skiløb i Maria Alm
Maria Alm er et fantastisk skisportssted, der ligger tæt ved skiområderne Hintermoos, Hinterthal, Dienten og Mühlbach i skiregionen Hochkönig, som liftkortet også giver adgang til. Mellem de forskellige områder kører en skibus, hvor gæster med liftkort kører gratis med.
Selve skiområdet i Maria Alm er opdelt i to, hvoraf området Natrun er et mindre område omkring Maria Alm by, der er særligt velegnet til nybegyndere og børn, da det med begynderbakker giver de bedste forudsætninger for en god oplevelse med de første sving på ski.
Fra Natrun området er det hurtigt og nemt med gondolbanen at komme til det store skiområde ved Aberg. Herfra er der god forbindelse til de øvrige skiområder via de 34 moderne liftanlæg, der sørger for, at hele området hænger godt sammen og gør det let og bekvemt at komme rundt i. Området byder på i alt 120 kilometer velpræparerede pister, der strækker sig op i 1.900 meters højde. Pisterne består primært af blå og røde pister, der gør det muligt for hele familien at komme med rundt på bjerget. Til den øvede skiløber, der ønsker lidt udfordring, tilbyder området også 15 kilometer sorte pister, hvor både den 1 kilometer lange Hochmaist-piste og 3,5 kilometer lange Mühlbacher Ostabfahrt er blandt de sværeste nedfarter.
Foruden de klassiske pister tilbyder skiområdet Hochkönig også rigtig gode muligheder for at søge eventyr på off-piste og i snowpark. Skiområdet byder faktisk på hele tre forskellige snowparker med varierende aktiviteter for hele familien, hvor man med garanti kan bruge mange timers sjov. Den største og mest populære af de tre er Blue Tomato Kings Park, der indeholder alt, hvad et freestyle-hjerte begærer. Kan man ikke få nok af at køre i park og ønsker at udforske området, er der snowparken Livingroom ved Mühlbach, der byder på udfordringer til både øvede og begyndere. Den sidste snowpark er at finde ved Natrun, der har et mere enkelt set-up, som dermed er velegnet til børn eller begyndere.